kongen af ballondyr

Jeg har aldrig rigtig hørt til dem, der synes at ballondyr er evigt pragtfulde. Slet ikke dem der skal forstille en svane eller en hat, og slet slet slet ikke når de sidder på hovedet af en fuldvoksen mand. - Jeg har stødt på dem til havne- eller byfester. Øv!-plejer jeg at tænke og minder selv mig selv om aldrig at nå helt derud. Der er også noget med lyden når man kører fingrene hen over en ballon - nakkehårene rejser sig.. og så er der lige frygten for knaldet når den springer. Min Farmor sagde engang: "I enhver ballon bor en indbygget ulykke" - hun tænkte selvfølgelig både på knaldet og den løbske version fra Tivoli der pludselig hænger 50m over plænen.
Men så lærte jeg Rie Hosokai at kende, og nøj, hvor kan man tale om den totale omvendelse!
Hun er da den største Ballon-Åge, verden nogensinde har set - både med og uden luft!
Nu har jeg også altid været tiltrukket af kostumer, på magisk vis. Så disse fotos får min hjerte til at slå hurtigere hver gang jeg ser på dem. "Bare jeg havde lavet dem" tænker jeg, så hul i angsten for de høje knald eller den lede lyd af "ballon". Men Rie Hosokai  er kongen af ballondyr og jeg er omvendt.